Klimaet er i disse år på alles læber og mere relevant end nogensinde. Derfor er det også relevant, at vi – befolkningen tager stilling til hvordan vi vil forholde os og hvilke valg vi vil træffe i forhold til klimaet.

Klima-X tror på, at ændring af vaner, forbrugsmønstre og lyst til at leve bevidst klimavenligt fremelskes mest effektivt ved kollektiv handling, hvor udgangspunktet ikke er frygt og undergang, men snarere at gøre noget godt i fællesskab. Den klimavenlige bølge der er over os kombinerer vi med den traditionelle festivaltanke, der både informerer, serverer, leverer og underholder klimavenligt. Dette vil uundgåeligt påvirke deltageren.

Velgørenhed

Vi er en 100 % non profit forening, som specialiserer os i at lave klimafestivaler. Hele overskuddet fra festivalerne vil gå til at hjælpe udvalgte klimaprojekter i Danmark og verden over. Ideen til foreningen startede ud fra en tese om at skabe bedre vilkår for vores børns fremtid. Dette tror foreningen på kan gøres ved på positiv vis, at motivere, inspirere og italesætte at leve klimavenligt.

Leave a Comment

Tilmeld Nyhedsbrev