3. December. Dentatabs – Dentatabs er en helt ny ting for mig, og de kræver altså lige lidt tilvænning. Det er i al sin enkelhed en lille tablet man knuser med tænderne, og så bliver den opløst og herefter børster man så tænder. Begge unger får en lille æske fyldt med tabletter. Æsken har jeg købt i TINC i Århus, men man kunne også sagtens bruge små syltetøjsglas eller noget i den stil. Tabletterne har jeg købt hos pigerne i RAA, og de kommer både i en variant med og uden fluor. Så fra nu af, er der altså ingen plastictuber med tandpasta på hylderne i det lille hjem.