16. December. Krydderier til julesmåkager – I vores lokale Netto er de supergode til at samle en stor kasse med ”stop madspild”-varer. Dem der med de gule klistermærker, hvor man altid lige tjekker, hvor længe varerne egentlig kan holde sig. Her var jeg så heldig at finde krydderier til julesmåkager i breve til 1kr stykket – jeg har pakket dem sammen med et lille kort, hvor jeg inviterer til den store julebagedyst i køkkenet. Så skal jeg bare huske at købe mel, smør og sukker til dagen – jeg forudser allerede nu et ydmygende nederlag…. Og ja, jeg har Timm Vladimirs stemme klar på mobilen ”TRÆD VÆK FRA JERES KAGER”!