Persille Ingerslev har levet et liv på kontanthjælp som psykisk syg. Hendes vej ud af denne tilstand, og til nu at være en succesfuld forfatter og foredragsholder omkring emnet “gendyrk og hjemmedyrk”, har været bumpy og betændt, men er desuden yderst inspirerende. Dagligdagen med at passe hendes planter, har været hendes overlevelse eller hendes “kald” som hun selv betegner det og med disse erfaringer har hun bl.a. hjulpet psykiatrisk hospital i København med grønne projekter til de psykisk syge og kan se hvilken kæmpe forskel det også har gjort for andre at dyrke det grønne.
I Klimastemmer fortæller hun om hendes kærlighedsaffære til sine planter, om hvad det giver mentalt at gendyrke og hjemmedyrke og giver gode råd til at komme igang med din egen haveterapi eller blot igang med at blive lidt mere selvforsynende i sit eget hjem. Persille har netop udgivet sin bog “Gendyrk”, hvori hun helt lavpraktisk fortæller hvordan du kommer igang med de forskellige afgrøder. Hør hendes inspirerende, personlige fortælling, samt gode råd i denne uges Klimastemmer på Radio4.
Lyt med her:
Podcasten Klimastemmer laver portrætter af mennesker fra det danske klimalandskab der arbejder eller interesserer sig for klima, miljø eller bæredygtighed. Er du nysgerrig på hvem og hvad der rører sig i Danmark på klimaområdet? Er du tændt på selv at gøre en forskel i din hverdag? Vi vil løbende lægge podcasten Klimastemmer op til jer, som et tilbud til dig der vil gøre en forskel i din hverdag. Kan det at lytte, løse klimakrisen? Sikkert ikke, men det kan være med til at give dig de værktøjer der skal til for at du kan tale med andre mennesker om hvad du har lært, ændre holdninger, være med til at gøre dig parat til den grønne omstilling og måske lave ændringer din hverdag, der kan være medvirkende til, at beskytte planeten og de mennesker du omgiver dig med. Podcasten udgives på Radio4-TALENTLAB og er privat produceret af Merete Holmvard Jensen, som også er stifter af Klima-X.
Find Klimastemmer der hvor du normalt henter dine podcasts, på Radio4s hjemmeside, Apple Podcasts, Podimo osv.