Professor Carsten Rahbek er uddannet zoolog med en ph. d. -grad i biogeografi fra Københavns Universitet. Han leder desuden Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet og giver i denne uges udgave af Klimastemmer svar på hvordan det står til med den danske biodiversitet, samt giver indblik i verdens udvikling på dette område. Han fortæller blandt andet, hvad Danmarks geografiske placering i verden betyder for den ændring af biodiversitet vi kommer til at opleve i Danmark og om de løsningsforslag der skal til for at passe på biodiversiteten.
Nina Tofte Hansen, initiativtager til Arternes Aarhus er desuden i denne udgave af Klimastemmer, hvor hun fortæller historien bag Arternes Aarhus, hvad arbejdet i Arternes Aarhus går ud på og hvad man selv kan gøre på individuelt niveau, for at påvirke vores lokale biodiversitet. Hun taler blandt andet om, hvilke arter der via Arternes Aarhus har en ambassadør og hvilken mulighed foreningen, med pomp og pragt, giver mennesker der gerne vil gøre en forskel for deres yndlingsart. Hun beskriver desuden hvad sameksistens mellem mennesker og arterne betyder og fremlægger sit drømmescenarie for denne levevis.
Hør de 2 spændende vinkler og historier i podcasten Klimastemmer her:
(Klimastemmer starter ved 13:55)