Bag den hyggelige klima-podcast “Klimastemmer” er stifter og daglig leder af Klima-X, Merete Holmvard Jensen. Merete er radiovært på programmet og assisteres af radiotekniker David Villanueva og sammen bruger de tiden på at gøre Klimastemmer til et hyggeligt og rart format, både at være med i som deltager men også for lytteren.
Formålet med Klimastemmer er, at gøre emnet “klima” til et mainstream og tåleligt emne, at lytte til. Klimastemmer giver samtidigt en personlig fortælling bag klimakampene fra dem der arbejder med klima, miljø og bæredygtighed og vi tror på at den personlige fortælling har en stor styrke i forhold til at få flere med på den grønne omstilling.
Merete H. Jensen fortæller at hendes inspirationskilde til podcasten er “Dahl på Hack” og drømmen er, at kunne give “Klimastemmer” samme hyggelige format, trods det tunge emne.
Klimastemmer opstartede i maj 2020 som zoom-foredrag og udsprang af Klima-Xs behov for at lave online arrangementer grundet corona. Da den første corona-bølge var faldet, havde vi fået blod på tanden vedr. at fortsætte disse klimasamtaler og henvendte os til Aarhus Lokalradio. De så potentiale i Klimastemmer, hvorfor et samarbejde startede op. Derefter er det gået lynstærkt og med interessen for at nå så langt ud med ordet som muligt, søgte Merete Holmvard Jensen ind på Radio4-Talentlab og fik ret hurtigt hul igennem til en kontrakt, hvor hun er privat producer af Klimastemmer. Nu fortsætter hun rejsen på RADIO4 TALENTLAB, hvor man kan følge “Klimastemmer” løbende med nye spændende klimatemaer.
I de første udsendelser på Radio4-Talentlab er klimatemaerne: “transport og klima” & “jul og klima”. De tidligere programmer kan findes på Klima-Xs forside og vi vil fortsætte med at dele disse fine podcastudsendelser med jer.
Klima-X ønsker nedenstående dreamteam held og lykke med deres landsdækkende radioprogram.
David og Merete skaber god stemning i studiet