Klima-X får støtte af NRGIs Værdipulje til filmprojekt
I efteråret 2020 tog vi kontakt til Wasabifilm med ideen om, at bruge filmmediet til at udbrede det klimavenlige liv. Hele processen igennem har der været et enormt positivt og produktivt samarbejde med de gode folk fra Wasabifilm. Og med denne gode energi og en tro på, at denne ide nok skulle lykkes fik vi udviklet filmideerne, som skal belyse klimaemnerne fritid, husstand, kost og transport. Klima-X tror på gulerod fremfor pisk, som vejen til at vi som mennesker vil vælge nye vaner i vores liv. Derfor har filmene også til formål, at give en humoristisk, lys og inspirerende vej til det klimavenlige valg i vores hverdag og ikke være den strenge løftede og formanende pegefinger.
Vi takker NRGI Værdipuljen for den økonomiske støtte som giver os et godt afsæt til at komme godt igang med tilblivelsen af disse film.
Det er lige præcis det, der er brug for! Vi har alle brug for at se de gode eksempler på, hvordan man kan leve bæredygtigt. Mange forstiller sig måske, at det er et mere kedeligt liv, fordi man i en periode lægger bånd på sig selv i forhold til en ‘gammeldags’ måde at leve på. Men det bliver hurtigt et sjovt og rigt liv at leve mere i balance med Planten. Og det skal formidles!
Sikke nogle gode idéer jeg læser om både på jeres hjemmeside, hos Wasabi-film og på FB! Jeg glæder mig til at se reklamefilmene. ;o)
Husk nu at verden er en helhed. Livet er en helhed.
Måske er ordet ‘klima’ misvisende? Nogle tror det kun handler om for meget CO2 og det skal vi så ‘bare’ have sat ned…
Andre hører om naturkriser og tror det er noget andet end klimakrisen.
Men alle grønne blade omdanner CO2 fra alle levende dyr, herunder mennesket, og laver frisk ilt til os igen, mens de binder kulstoffet.
Så klima handler i høj grad om natur og om en global naturkrise.
Kort sagt er der
FOR FÅ BLADE OG FOR MEGET CO2
Dvs. for lidt natur, for lidt plads til naturen, for meget plads der spildes (græsarealer der klippes i kommuner og om fabrikker, ved boliger, uddannelsesinstitutioner, etc.).
Dermed også for lille biodiversitet, der nu falder i stedet for den er steget gennem tusinder af år.
Hvorfor gør vi ikke noget ved det alle steder og alle mennesker? Det er vildt underligt?!?!
Udenfor min dør sprøjtes med roundup (boligselskabets havefirma). Masser af græs klippes hele sommeren, selv om ingen går på græsset eller bruger det. Kommunens parkafdeling fjerner igen og igen underskov i de levende hegn og i småskove. Nogle krat fjernes helt, selv om der er påvist sjældne fugle, der lever i krattet.
Ingen er onde. Ingen er dumme. Alle elsker livet og vil gøre alt for at beskytte deres eget og ikke mindst deres kæres liv.
Så hvordan hænger det lige sammen? Hvilket natursyn ligger bag, hvad er historien om vores forhold til resten af naturen? Glemmer vi at mennesker også er natur? Glemmer vi vores indre natur? Ved vi for lidt om helt basale naturforhold? (JA!! ;o) Har vi for travlt til at tænke os godt om? (JAAA!!!;o)
Så alle natur/klimakampe skal huske HELHEDEN. Huske NATURSYN og NATURVIDEN.
Sidst men ikke mindst:
En vældig DIY-bølge er trendsættende i disse år. At skabe med sine hænder giver glæde, fordybelse, selvtillid, man glemmer sig selv og sine tanker og det giver en masse livsglæde. Det er tegning, maling, strikning, hækling, hugge og stable brænde, snitte i træ, keramik, genbrugshobby, nyt af gammelt tøj.
Jeg kalder det for grøn livskunst. ;o)
Vores basale sprog er det samme som kunstens: Billeder af alle slags, lyde, dufte, bevægelser, stemninger, mønstre, symboler, flow. Så vi er alle kunstnere. Hele tiden!
Medierne svigter i disse år nærmest totalt DIY-bølgen og der er heller ikke gang i resten af den grønne omstilling. Allerværst formår især DR ikke at mærke befolkningen, eller løse en kæmpestor folkeoplysnings-opgave (natursyn, viden, erkendelse, løsninger, grøn velfærd, debat af paradigmer, få helheden tilbage).
Jeg uddyber gerne og har masser af idéer klar som mangeårig pædagog og livslang læring som grøn livskunstner. ;o)
Mvh. Anna Sørensen